Gør din vrede til din styrke, mand!

Som mandeterapeut oplever jeg, at de største udfordringer ofte kommunikation og vrede. To begreber, der hænger tæt sammen. Vreden er en vigtig følelse, som du kan lære at bruge konstruktivt. Det kræver tydelig og direkte kommunikation. Altså at du siger højt, hvad der sker med dig, når vreden opstår inden i. At du sætter ord på dine følelser og ad den vej får sat din grænse. Når vi sætter ord på vores følelser, behov og ønsker, tager vi os selv alvorligt og træder i karakter.

– Jeg behøver ikke sådan noget ’kvindesnak’, er der sikkert en del mænd, der tænker. Men er det forbeholdt kvinder at fortælle om deres behov og ønsker? Nej vel, det kan du vel fint gøre selv om du er en mand. Hvis du ikke gør det, skaber det afstand mellem dig og dine relationer, da du ikke viser, hvem du er og dermed ikke tage din del af ansvaret i gruppen/familien. Læs mere her: https://mandeterapeut.dk/goer-din-vrede-til-din-styrke/

Stop din vrede nu

Kan du mærke din vrede? Er det forbudt for dig at vise vrede? Eller mærker du følelsen uden, at du kommer af med den på en ordentlig måde? Vrede har mange ansigter og former, og det er vigtigt for dig og dit velbefindende at lade din vrede komme til udtryk, så den ikke ophober sig. For meget ophobet vrede kan gøre dig trist, modløs og utilfreds med dit liv.

Vrede kan føre til en passiv/aggressiv adfærd, fordi der er mangel på kommunikation omkring grundene til din vrede. Ubevidst kan du bruge adfærden til at holde andre på afstand, så du undgår at mærke din vrede. Læs mere her: https://mandeterapeut.dk/er-du-passiv-aggressiv/

Hvis du mærker tegn på indre vrede eller passiv aggressiv adfærd, er det vigtigt, at du ikke lader dine tanker stoppe dig i at handle. Den negative spiral hjælper dig ikke, men gør desværre problemet større. Ring eller skriv en mail: aj@mandeterapeut.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *